Dette liv er blot et kort øjeblik | Alt skrives omhyggeligt ned | Kroppen vil vidner | Haven og Ilden | Fortvivl ikke

Dette liv er blot et kort øjeblik

Døden er det uundgåelige. Dette liv er blot et kort øjeblik i forhold til evigheden og efterlivet. Alle mennesker dør en dag og alle skal vende tilbage til Deres Skaber. Dommedag venter forude for enhver.

Mennesket fortaber sig i sit eget begær og illusioner, hvis det vender sig bort fra Allah. Satan, som tilhører den usynlige verden, har svoret, at han af al sin magt og ved hjælp af sin dybe åndelige indsigt, vil ligge på lur overalt og forsøge at rive mennesket bort fra Allah med illusioner, falske løfter og subtile indskydelser  i det menneskelige sind. Alle får som fortjent i den sidste ende og intet glemmes; det er både et løfte og en advarsel fra Allah til mennesket i Koranen.

Alt skrives omhyggeligt ned

Den dag kommer, hvor hver og en af os genopstår fra vores grav og skal stå alene og nøgne foran Allah. Allah vil vise os hele vores liv, som vi har levet det, uden at noget som helst udelades eller tilføjes. Alt, hvad vi siger og gør, fortæller Koranen, skrives omhyggeligt ned i et skrift, som en ekko.

Kroppen vil vidne

På den yderste dag, Dommens dag, vil mennesket være i en tilstand af absolut panik eller desperation. Ingen vil være nogens ven og enhver tænker kun på sig selv. Menneskets egne lemmer og sanser vil blive bragt til tale foran Allah og vil vidne om vedkommende, om hvordan han eller hun har brugt dem.

Grundlæggende kan mennesket følge to veje igennem livet; enten kan man følge Allahs budbringere og søge Allah eller man kan vende ryggen til Allah og benægte, at Allah findes. De to veje fører til evigheden i henholdsvis Haven og Ilden. Den vej man er på, når man dør, er afgørende og livet er således en næsten endeløs række af øjeblikke og muligheder for at vælge Allahs vej, men også for at miste den. Jo længere væk mennesket bevæger sig fra Allahs vejledning, jo sværere er det at forandre sig og vende tilbage. Intet menneske kender sin egen eller andres sidste destination.

Haven og Ilden

Koranen bruger mange forskellige billeder og formuleringer til at beskrive Haven og Ilden. Haven og Ilden er kendetegnet ved at have forskellige stadier og det enkelte menneske får præcis, som det har fortjent i efterlivet. Haven og Ilden er fysiske steder i den usete verden, men er samtidig kendetegnet ved særlige åndelige og psykiske tilstande. Haven er fuldstændig lykke, nydelse, fred og harmoni i Allahs nærhed, mens Ilden er endeløs lidelse, fortrydelse og smerte. I Haven har mennesket alt hvad det beder om og ønsker sig. Det absolut største man vil finde er selve Allahs tilfredshed. I Ilden bliver mennesket forbrændt igen og igen, og dets føde er en varm, ildelugtende og muggen væske samt frugter fra et træ, der brænder og smerter i maven når man spiser dem.

Fortvivl ikke

Koranen slår dog fast, at mennesket ikke skal fortvivle; Allahs tilgivelse, kærlighed og barmhjertighed omfatter alt, og alt kan tilgives for den, der oprigtigt søger Allah. Først når dødstilstanden indtræder, mister mennesket muligheden for at bede Allah om tilgivelse. Ingen kender, som bekendt, sin egen dødsdag på forhånd.

“Der må ikke være tvang i religionen. Sandheden står klart at skelne fra uret. Den, der benægter falskheden og uretfærdigheden og i stedet tror på Allah, griber dermed fat i et greb, der ikke brister. Allah er Althørende og Alvidende.”
– Koranen 2:256

Fordi vi er skabt frie, er det op til det enkelte menneske selv at vælge sin tro og sin vej. Af samme grund tillader Allah ikke tvang i religionen.

Kilder

Koranen 7:16-17, 17:61-62, 114:4-6, 50:4, 70:1-, 4:24-25, 4:56