Er du din lykkes smed?

Er du din lykkes smed?

lykkessmed450x450

Andre religioner | To verdener | Den materielle verden | Den immaterielle verden | Dilemma | Hvsd er lykke? | Vi ønsker at lette jeres byrder

Spørgsmålet kommer i mange forklædninger. Er jeg god nok? Gør mine handlinger overhovedet en forskel i verden? Hvorfor er andre lykkelige end mig? Hvorfor er en anden rigere end mig? Hvorfor er jeg grim? Hvorfor er jeg handicappet? Er nogen skyld i min ulykke eller lykke? Er jeg skyld i andres lykke eller ulykke?

Så, er du din lykkes smed? Svaret ifølge Islam er ja og nej. Islams svar og begrundelse kan du bruge, uanset om du er muslim eller ej. Det er samtidigt en hjørnesten i islamisk filosofi og derfor godt, at blive klog på Islam af.

Andre religioner

Går det godt for nogen, må det være fordi, han har gjort det godt, arbejdet for det og måske også været heldig. Går det ikke godt for en anden, er det fordi, hun er uheldig eller ikke er begavet, ikke gider eller ikke evner at tage vare på sit eget liv. Hvis ikke vi siger tankerne højt, så ligger det ofte lige under overfladen hos os. Vi er selv skyld i den lykke eller ulykke, som vi havner i her i livet. Med andre ord tror vi på, at alle er deres egne lykkes smed.

Det er et livssyn som både nihilister (dem som siger, at ”Gud er død”), ateister men også re-inkarnations tilhængere tror på, heriblandt hinduer, buddhister og visse kristne grupper. Tilhængere af reinkarnation, tror ikke blot på, at vi er skyld i vores egen ulykke eller lykke, men at vi selv har skabt den i det foregående liv og derfor fortjener den i dette liv.

Islam deler ikke dette livssyn.

To verdener

Islam deler vores liv op i to verdener. Den materielle verden er, simpelt fortalt, det vi kan se, høre og mærke. Den spirituelle og åndelige verden er den, som vi kan tænke, føle og forstille os.

Vi består hver af én krop og én sjæl. Vi består af en materiel virkelighed og en immateriel, åndelig, virkelighed. Et menneske er summen af begge og begge er vigtige.

Den materielle verden

I den materielle verden, siger Islam, bestemmer vi ikke selv vores lykke eller ulykke. Vi bestemmer ikke selv, hvordan vi ser ud, vores sygdom, handicap eller hvor rige vi er. Vi kan – og skal – gøre vores bedste for at få et godt liv, men vi skal ikke tro, at vi selv skaber det. Derfor kan man ikke sige, at en person er rig fordi han har tjent det ved sit arbejde. Og man kan ikke sige, at en person er fattig, fordi hun selv har for-tjent det.

Materiel rigdom eller fattigdom, din familie, handicap, sygdom eller udseende osv. er ikke noget vi er herrer over.

I Islam er alt det, som vi får eller ikke-får hverken held eller uheld, fortjeneste eller ydmygelse, men slet og ret en prøve. Nogen kan arbejde hårdt hele livet og intet have, mens andre bliver født i luksus.

Gud kan give hvad-som-helst til hvem-som-helst når-som-helst, og kan tage hvad-som-helst fra hvem-som-helst når-som-helst. Dette gælder alle mennesker, uanset tro, køn, race eller alder. Intet menneske er undtaget. Selv ikke profeterne, som var Guds egne udvalgte til, at formidle Hans budskab til menneskeheden var undtaget!

Sig. “Allah Du er Herskeren. Du giver magt til den Du vil, og Du tager magt fra den Du vil. Du giver ære til den Du vil, og Du tager den fra den Du vil. I Din Hånd er alt det (der er det egentlige) gode. Du har magt over al ting.”
– Koranen 3:26

Magt og ære refererer her til, hvad vi mennesker betragter som magt og ære i denne verden. Altså status, berømmelse, rigdom etc. Det “egentlige gode” er ikke rigdom og berømmelse, men noget andet, som vi skal se herunder.

I den materielle verden er du ikke din lykkes smed, siger Islam.

Den immaterielle verden

Hvad derimod angår det, der er evigt og vigtigere end det materielle, er vores moralske og etiske liv, vores opførsel,  hvis frugter vi skal høste efter døden. Denne høst er alene bestemt af vores tro og vores oprigtige forsøg på, at gøre det gode. Gud har givet os evner til, at skabe vores helt eget liv i den spirituelle verden.

Alle starter med høje karakter som børn og derefter går det ned eller op. Dem der er undskyldt, så som sindslidende, mindreårige etc. har per automatik bestået og intet forventes af dem.

Læg vel mærke til, at heller ikke her i den spirituelle verden, er vi vores lykkes smed hvad angår resultatet af vores hensigter og forsøg. Det er alene hensigten og de oprigtige forsøg, der gør os til vores lykkes smed, fordi det er det, vi vil bliver dømt efter og det der afspejler vores moral.

I den spirituelle verden er du din lykkes smed, siger Islam.

Dilemma

Hvor mange ting er lykkedes i vores liv? Og var det, der så lykkedes, egentlig vores fortjeneste? Hvor meget har vi forandret verdenen til det bedre? Et oprigtigt og tænkende menneske vil gå til grunde af nedtrykkelse og mismod, hvis vi tænker os selv som vores lykkes smed.

Derimod misbruger kynikerne det til magt og overgreb. Jeg kan gøre hvad jeg vil. Jeg er bedre, smartere eller mere magtfuld end andre. Vi har set ideen om overmennesker i Nazismen, afrikanere som udyr og udryddelse af lokalbefolkninger. Selvom det kan synes sådan, så er ikke meget forandret i dag. Nye ord måske? Men under overfladen er vi mennesker (muslimer som ikke-muslimer) hurtige til, at tilskrive det gode vi har opnået til vores egne personlige evner og kalde dem der ikke har, for dovne eller inkompetent der ikke fortjener bedre (tag fx. den tilbagevendende diskussion om arbejdsløse). Dette forgår hele tiden lige fra individ til familie, gruppe, stat og til civilisations niveau.

Hvad er ”lykke”?

Med Islams lære om, hvad vi selv kan skabe og hvad vi ikke er herre over, kan vi nu gå tilbage og se på, hvad lykke så egentlig er?

Hvad du ser hos andre eller hos dig selv, kan Allah tage hvert øjeblik og give en anden. Du har ikke fortjent det mere end enhver anden på jorden. Ligeså har du heller ikke fortjent fattigdom eller sygdom mere end enhver anden på jorden. Disse ting er altså ikke lykke.

Du er ansvarlig for dine handlinger, men du bestemmer ikke, hvad de fører med sig. Hvad du tænker og dine hensigter om at redde dig selv, andre og verdenen, og dine forsøg på det, med de midler du nu engang har, er den lykke du kan skabe.

Da ingen ved, hvad du tænker eller giver til andre i mørke, kan intet menneske gøre din eller andres lykke op. Og de kan heller ikke hverken tage den fra dig eller give dig mere. Lykken du skaber, er en hemmelighed mellem dig og Allah. Kun du og Allah ved, hvad det er og hvor meget det er. Den er ikke afhængig af dit køn, udseende, familie eller rigdom. Er du i stand til at tænke og forstå, så kan du også skabe din lykke.

Vi ønsker at lette jeres byrder

Er du din lykkes smed, er et eksempel på hvordan den filosofi, som Allah giver os indsigt i, løser fundamentale livsdilemmaer for os.

Flere gange siger Allah i Koranen, at Hans vejledning og råd er til for, at lette vores byrder her i livet.

“Allah ønske at lette jeres byrder. For mennesket var skabt svagt. ”
– Koranen 4:28

Svagheden henviser netop til, at vi let falder for det synlige og materielle i stedet for, at indse hvad der ligger bag det.

This entry was posted in Featured, Hvad man tror på i Islam and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.