Kend dig selv | Et spejl af Guds egenskaber | Skabt i Eget billede | Miniature-kongerige |Kun en konge kan forstå en konge| Fem slags mennesker

Kend dig selv

En af profeten Muhammads, fred være med ham, velkendte udtalelser er:

“Den, som kender sig selv, kender Gud.”

Det vil sige: Ved at gruble over sin egen eksistens og sine egenskaber opnår mennesket kendskab til Gud. Men eftersom mange spekulerer over sig selv uden at finde Gud, må der åbenbart være en særlig metode.

Når man tænker over sig selv, indser man, at der var en tid, hvor man ikke levede, som det står i Koranen:

“Falder det ikke mennesket ind, at der var en tid, da det var intet?”

Desuden ved vi, at mennesket blev skabt af en dråbe væske, hvori der hverken var forstand, hørelse, syn, hoved, hænder, fødder osv. Vi ser, at uanset hvor perfekt et menneske nu er blevet, så har det ikke skabt sig selv og kan heller ikke skabe et eneste hår (af ingenting).

Et spejl af Guds egenskaber

Ikke blot er menneskets egenskaber et spejl af Guds egenskaber; men menneskesjælens måde at leve på giver indsigt i Guds eksistensform, det vil sige: Både Gud og sjælen er usynlige, udelelige, ubegrænsede af tid og rum og hverken begreber som kvalitet og kvantitet, form, farve eller størrelse kan knyttes om dem. Folk har vanskeligt ved at danne sig begreb om dét, som ikke kan måles i kvalitet og kvantitet osv., men der kan være en lignende vanskelighed ved at forstå dagligdags følelser som frede, smerte, glæde og kærlighed. Det er begreber, som ikke kan erkendes af sanserne, i modsætning til kvalitet og kvantitet. Ligesom øret ikke kan opfatte en farve eller øjet en lyd, således kan sanserne ikke opfatte den højeste virkelighed: Gud og sjælen.

Skabt i Eget billede

Men vi kan forstå så meget, at Gud som universets Herre og ubegrænset af tid og rum, kvalitet og kvantitet, hersker over begreber af lignende art, ligesom sjælen hersker over legement og dets organer, men selv er usynlig, udelelig og ikke placeret på noget bestemt sted. For hvordan kan det udelelige være forbundet til noget, som kan deles? Af alt dette ser vi, hvor sande profetens ord er:

“Gud skabte mennesket i Sit Eget billede.”

Miniature-kongerige

Og ligesom vi får kundskab om Guds væsen og egenskaber ved at koncentrere vort sind om sjælens væsen og egenskaber, således når vi til forståelse af, hvordan Gud arbejder, regerer og uddelegerer magt til engle og de andre spirituelle kræfter, ved at iagttage, hvordan vi selv regerer vort eget lille kongerige.

Lad os tage et simpelt eksempel: Et menneske vil skrive Guds navn – “ALLAH”. Først opstår ønsket i hjertet, så føres det til hjernen af livsånder, ordet “ALLAH” tager form i hjernens tænkekamre, derfra rejser det ad nervekanaler og sætter fingrene i bevægelse, og derved bliver navnet “ALLAH” overført til papiret, nøjagtig som det er opstået i den skrivendes hjerte og formet i hjernen.

På lignende vis – når Gud beslutter noget, viser det sig på det åndelige plan, som i Koranen kaldes “Tronen” (Al Arsh), fra Tronen passerer det ad en åndelig strøm til et lavere plan, det kaldes “Stolen” (Al Kursi), så viser dets form sig på “Skæbnetavlen” (Al Lawh al Mahfuz), hvorfra det ved hjælp af de kræfter, som kaldes engle, bliver til virkelighed og viser sig på jorden i form af planter, træer og dyr, som gengiver Guds vilje og tanker, ligesom de skrevne bogstaver svarer til det ønske, som opstod i hjertet, og den form, det antog i hjernen hos den, der skrev det.

Kun en konge kan forstå en konge

Kun en konge kan forstå en konge, derfor har Gud gjort hver af os til miniaturekonger over et rige, som er en uendeligt formindsket kopi af Hans Eget. I menneskets kongerige er Guds Trone repræsenteret af sjælen, i kraft af hjertet, Stolen af hjernen, Tavlen af tankens skatkammer, og derigennem handlingen. Sjælen, som er udelelig og ikke bundet til et sted, styrer legemet, ligesom Gud styrer universet. Kort sagt, hver af os har fået et lille kongerige betroet og skal administrere det omhyggeligt.

Fem slags mennesker

For det første er der nogle, som – fordi de ikke kan finde Gud ved hjælp af deres sanser – når til den konklusion, at der ikke er nogen Gud, og at denne underfulde verden har skabt sig selv eller har eksisteret evigt. De er som en mand, der ser et smukt skrevet brev og formoder, at det har skrevet sig selv uden hjælp eller altid har eksisteret.

Nogle andre vil på grund af uvidenhed om sjælens sande natur, forkaste læren om et kommende liv, hvor mennesket bliver stillet til regnskab og bliver belønnet eller straffet. De anser sig selv for ikke at være bedre end dyr eller planter og lige så forgængelige.

Andre igen tror på Gud og et kommende liv, men med en svag tro. De siger til sig selv: “Gud er stor og helt uafhængig af os. Om vi tilbeder Ham eller lader være med det, er Ham fuldkommen ligegyldigt. “Deres tankegang er som en syg mands, der, når hans læge ordinerer ham en diæt, siger: “Hm, om jeg følger den eller ej, hvad betydning har det for lægen?” – Det er faktisk ikke vigtigt for lægen; men patienten kan ødelægge sig selv ved at være ulydig.

En fjerde slags ikke-troende er de, som siger: “Loven (Koranen) kræver, at vi afholder os fra vrede, begær og hykleri. Dette er komplet umuligt, for mennesket er skabt med disse iboende egenskaber. Man kunne lige så godt befale os at gøre sort til hvidt.”Disse mennesker tager fejl, for de overser den kendsgerning, at loven ikke kræver, at vi udrydder disse lidenskaber, men at vi holder dem indenfor passende rammer, så vi ved at undgå de store synder måske kan opnå tilgivelse for de mindre.

En femte gruppe lægger vægt på Guds godhed og ser bort fra Hans retfærdighed og siger til sig selv: “Årh, hvad vi end gør, så er Gud barmhjertig.” – De tænker ikke på, at selv om Gud er barmhjertig, er der tusindvis af mennesker, der går til grunde af sult og sygedomme. De, som ønsker at få til livets ophold eller få rigdom eller lærdom, skal ikke blot sige: “Gud er barmhjertig,” men selv anstrenge sig. Selv om det står i Koranen: “Enhver levende skabning får sin ernæring fra Gud,” – står der også skrevet:

“Mennesket opnår intet uden at stræbe.”

Kilder

Uddrag af Lykkens Alkymi, al-Ghazali, oversat af Abd as Samad Clarke 1982, pp 20-29

Figuren øverst i denne artikel viser ordet Allah skrevet på arabisk som kaligrafi.