Politisk kontekst | Konsekvenser | Loven | Svar med Godhed | Vejen frem

For at forstå, hvorfor en person, der afbrænder en Koran foran en moske i København, beskyttes af både politiet og politikere, skal vi vende blikket et par årtier tilbage i tiden.

Politisk kontekst

Historien tager sin begyndelse i 2001, hvor et politisk parti med et såkaldt ”indvandrerkritisk” eller ”islamkritisk” udgangspunkt, Dansk Folkeparti, blev et vigtigt støtteparti for den danske regering under Venstres ledelse. Det blev i denne periode tydeligt, at en restriktiv indvandrerpolitik og love mod muslimer kunne skabe folkelig opbakning. I 2015 cementerede Dansk Folkeparti deres indflydelse, da de med 21% af stemmerne blev det næststørste parti i Folketinget.

Dansk Folkepartis succes førte til en række politiske efterligninger. Mange af de store partier integrerede lignende politikker i deres partiprogrammer, og der blev i stigende grad konkurreret om, hvem der kunne føre den strengeste politik overfor indvandrere og muslimer. I denne konkurrence blev muslimer desværre ofte betragtet som den fodbold, der skulle sparkes til for at få flere stemmer.

Samtidig førte det til en radikalisering af den politiske yderfløj i indvandrer- og islamdebatten. Da mainstream-partierne begyndte at adoptere denne politik, måtte disse yderfløje finde på nye og mere ekstreme metoder. Resultatet blev flere partier, hvis hovedbudskab var rettet mod indvandrere og islam og mere yderliggående forslag.

Konsekvenser

I 2005 førte den politiske udvikling i Danmark til karikaturkrisen. Denne krise blev igangsat af en minister, der med opbakning fra andre partier opfordrede muslimer til, at her i Danmark må de lære at tåle “hån, spot og latterliggørelse”.

I samme ånd kørte en landsdækkende valgkampagne med budskabet “Nazi-islam”, på offentlige busser gennem byen, bestilt af et større politisk parti.
Disse begivenheder og den politiske udvikling banede vejen for partiet Stram Kurs. Fra 2017 begyndte de at afbrænde Koraner og i højtalere at råbe skældsord mod Islam og muslimer ved moskeer og i boligområder med muslimske børnefamilier. Politiet blev sendt ud for at forsvare Stram Kurs og deres ligesindede. Senere er disse afbrændinger fortsat foran muslimske landes ambassader.

Diskussioner om forbud mod omskæring, tørklæde, halalslagtning og andre lignende emner genoptages jævnligt i Folketinget, mens nye temaer som social kontrol og parallelsamfund senest er kommet til. Flere partier har udtrykt ønske om, at karikaturtegningerne skal gøres til tvunget pensum i skoler.

Normaliseringen af en stadig hårdere tone i Folketinget legitimerer et nedladende sprog og dårligere behandling af muslimer i samfundet. Det kan desværre føre til mere vrede og hadforbrydelser i fremtiden.

Loven

Der er love i Danmark mod hadforbrydelser. Specifikt er det værd at nævne straffelovens § 266b, også kendt som racismeparagraffen, og § 81, nr. 6.
Straffelovens § 266b siger, at den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Desuden kan § 81, nr. 6 i straffeloven anvendes som skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse er begået på grund af ofrets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, eller lignende, hvilket vil sige, at straffen kan blive strengere.

Det er svært at forstå, at disse love ikke anvendes mod koranafbrændinger og andre hadforbrydelser mod muslimer i Danmark. Tværtimod forsvares disse hadforbrydelser med henvisning til ytringsfrihed.

Svar med Godhed

Ifølge Koranen er et menneske det mest magtfulde væsen på jorden. Mennesker kan gøre både godt og ondt. Islam opfordrer til, at et menneske sætter grænser for sig selv for at gøre så lidt ondt i livet som muligt og sætter ambitiøse mål for sig selv om at opnå så meget godt i livet som muligt. Det er dette formål og ansvar vi er stillet overfor af Gud.

Et menneskes opførsel må derfor ikke være dikteret af hvad andre gør, men derimod af hvad der er godt og dermed tilladt og hvad der er ondt og dermed ikke tilladt. Man må naturligvis gerne være uenig med andre. Men grænsen er, at det ikke må føre til misundelse, at kalde folk ved øgenavne, misrøgte, bespotte, håne eller latterliggøre nogen person eller gruppe, hverken død eller levende. Hvis nogen begår hadforbrydelser, bespotter eller håner mig må jeg derfor ikke gøre det samme mod dem. Troen på Gud drejer sig netop ikke om, at se stor og magtfuld ud i andre menneskers øjne, men at leve op til den standard som Gud anbefaler.

“Lad ikke en gruppe (mænd) håne en anden gruppe, det kan være, at sidstnævnte er bedre end førstnævnte. Lad heller ikke (nogle) kvinder håne andre kvinder, det kan være, at sidstnævnte er bedre end førstnævnte. Ej heller bagvaske hinanden eller fornærme hinanden med øgenavne.” (Koranen 49:11)

I konfliktsituationer er det nemt at blive vred eller gøre gengæld med vold og magt. Men det går imod den moralkodeks som Gud nævner i Koranen, og dermed går man imod det formål, som mennesket har på jorden. Selvforsvar er naturligvis tilladt når man selv eller andre bliver udsat for direkte vold mod sin person eller ejendom eller andres person eller ejendom. Men ikke mere end det.

Her er den gyldne regel fra Koranen, som burde skrives på forsiden af enhver notesbog eller på mobiltelefonens forside:

“Godhed og ondskab kan ikke være lige. Besvar (det onde) med det bedre: Så vil han, mellem hvem og dig var had, blive din ven og betroet! Og ingen vil få en sådan godhed undtagen dem, der udøver tålmodighed og selvbeherskelse – ingen andre end personer med den største lykke.” (Koranen 41:34-35).

Den der gengælder had og ondskab med godhed vil få venner for livet, men det kræver tålmodighed og selvbeherskelse. Den person der har tålmodighed og selvbeherskelse har opnået lykke i livet.
En pointe her er, at man ikke skal forblive passiv eller tavs, men aktivt gøre det gode når man møder noget der er ondt. Passivitet kan føre til at situationen bliver værre og ramme flere og flere grupper i samfundet, som måske er endnu svagere eller mere sårbare.

At efterleve dette både i sine personlige relationer og på makroplan i samfundet kræver tro, mod, indsigt og anderledes tænkning end hvad vi er vant til fra vores egocentriske politiske systemer og kulturer. Citatet giver desuden en indsigt i lykkebegrebet i Islam.

Vejen frem

Det er forståligt, at der er enkeltpersoner og mindre grupper der går over grænsen i et samfundet. Det alvorlige er når magthavere står bag det og støtter det som en ret. Hidtil har der desværre ikke været lydhørighed overfor protester mod hadforbrydelser mod muslimer. Sagen om afbrænding af Koraner fik først opmærksomhed fra regeringerne i Danmark og Sverige i 2023 efter spørgsmålet om Sveriges optagelse i Nato og risko for økonomisk boykot af danske varer.

Det er godt at flere synes, at der nu er grund til at overveje at forbyde koranafbrændinger. Denne holdningsændring skyldes desværre hverken forståelse eller ovennævnte love men hensynet til mistet eksport. Der er derfor ikke noget der tyder på, at stramningerne mod muslimer stopper her.

Når det gælder den politiske situation i Danmark bør den muslimske befolkning i Danmark bruge flere kræfter på at finde passende svar ud fra Islams etik og filosofi om at besvare ondt med godhed.

Vi har brug for et fredeligt samfund hvor trusler og provokationer erstattes af glæde, samarbejde og vilje til sammen om at løse vores større problemer for natur, dyr og mennesker. Islam kommer med mange løsninger, som for eksempel ovennævnte vejledning i konfliktsituationer. Man kunne ønske sig, at muslimer blev bedre til selv at efterleve dem og gøre verdenen opmærksom på dem, og dels ønske at racisme og had mod muslimer ikke stod i vejen fra at studere dem.