1400 års historie | Mønter ved Jellingestenen | Lejesoldater | Muslimske historikere i vikingetiden | Slave-skat til løskøb | Dansk krig mod Tripolitanien
1400 års historie
Forbindelserne mellem den muslimske verden og Danmark går næsten 1400 år tilbage i historien. På tidspunktet for Islams opblomstring i Mellemøsten og Nordafrika i det 6. århundrede, udviklede vikingetiden sig i Skandinavien. Der har været mange dokumenterede kontakter mellem vikinger og muslimske områder. Vikinger har rejst og handlet i den muslimske verden, og omvendt har handlende og opdagelsesrejsende fra den muslimske verden, besøgt og levet i Danmark. Lige siden etableringen af det første kalifat, har der også været knyttet politiske forbindelser mellem Danmark og den muslimske verden.
Mønter ved Jellingestenen
Tusindvis af mønter fra muslimske lande, især af sølv, er blevet udgravet fra dansk jord. De muslimske historikeres optegnelser på arabisk, fra besøg i Danmark, er ofte de eneste skriftlige vidnesbyrd om livet i vikingetiden. Så sent som i efteråret 2009 fandt man ved udgravninger i Thyras Have, i nærheden af de berømte Jellingesten, en mønt med kufiske skrifttegn. Det drejer sig om en såkaldt “kufisk” mønt; en mønttype, der stammer fra perioden ca. 700 til ca. 970 A.D. Det er det andet møntfund i området [1].
Lejesoldater
Flere vikinger tjente som lejesoldater hos de enkelte kaliffer. Man har fundet indridset rune-skrift i både i Haga Sofia-moskeen i Istanbul, såvel som på gulvet i klippemoskeen i Palæstina. Vikingerne der kom til Tyrkiet og Istanbul, var svenske og kaldte Istanbul “Miklagård“.
I sidste halvdel af 800-tallet hærgede danske vikingestammer det muslimske Andalusien i det sydlige Spanien, hvor bl.a. byen Sevilla blev besat i 42 dage, indtil vikingerne og den andalusiske hersker, Abdulrahman II, indgik en diplomatisk aftale, der både styrkede andaluserne og de danske vikinger. En detaljeret beskrivelse af vikingekongen Bjørn Jernsides oplevelser i Andalusien kan læses her.
Muslimske historikere i vikingetiden
Muslimske historikere som f.eks. Hakam al-Bakr og al-Tartushi har boet i de danske vikingebyer Hedeby og Ribe. Deres og få andre arabiske historikeres optegnelser er, så vidt man ved, de eneste historiske dokumenter om vikingernes livsførsel skrevet i samtiden.
Man kan læse mere om danskernes og muslimernes møde i vikingetiden i bogen “Forbindelserne mellem Norden og den Spanske Halvø i Ældre Tider fra 1882” [2].
Den irakiske diplomat og historiker Ahmed ibn Fadlan mødte vikingerne på sin rejse til Rusland, og tog med dem tilbage til Skandinavien. Hans rejseberetning er blevet filmatiseret i den amerikanske blockbuster “Den 13. Kriger” med Antonio Banderas i hovedrollen.
Slave-skat til løskøb
For at købe danske slaver tilbage fra Nordafrika, befalede den danske konge at oprette slavekasser til indsamling af penge i danske kirker. Slavekassen var et fond til løskøbelse af søfolk fra tyrkisk og nordafrikansk fangenskab. Indtægterne hidrørte mest fra afgifter af skipperes, styrmænds og bådmænds hyre samt af skibe, som sejlede på Vesteuropa; fra 1768 dog kun af hyren for mandskab, som sejlede under algerisk søpas. Pengene skulle bruges til at løskøbe danskere i slaveri i Nordafrika. Rigsarkivet har detaljerede oplysninger om løskøbs forsøgene.
For at nedtrappe konflikten mellem de danske og nordafrikanske skibe, indledte Danmark diplomatiske forbindelser med flere osmanniske vasalstater i Nordafrika, fx. med Tripolitanien i det nuværende Libyen. De osmannisk-libyske udsendinge Mahmoud Agha og Abderahman Bey opholdt sig i månedsvis i København på forskellige tidspunkter bl.a under Frederik den Femtes regeringstid, hvor de var med til at sætte deres præg både på dansk udenrigspolitik såvel som på dansk kultur; Mahmoud Aghas store portræt hænger således på Statens Museum for Kunst, og Abderahman Bey oprettede bl.a. Københavns første hamam, et badehus, der dog senere blev ødelagt under englændernes bombardement af København i 1805.
Dansk krig mod Tripolitanien
De diplomatiske forhandlinger mellem Tripolitanien og Danmark gik dog i hårdknude på trods af massive gaveudvekslinger; bl.a. donerede Frederik den Femte, fire store støbejernskanoner til Karamanli-dynastiet i Tripolitanien. Den danske kommandør Steen Bille blev beskudt med netop disse kanoner, da han med fregatten Najaden, briggen Sarpen og et tredje, mindre dansk skib, sejlede til Tripoli i 1797, for at få løsladt de danske fanger. Efter en dramatisk kamp med korsarernes skibe i Tripoli Havn, lykkedes det Bille at indgå et forlig med libyerne og få de danske fanger frikøbt. Slaget i Tripoli Havn er foreviget i et stort maleri, der i dag hænger på Militærhistorisk Museum.
Kilder
[1] http://www.kulturplakaten.dk/fund-af-kufisk-m%C3%B8nt-i-jelling/
[2] http://www.archive.org/stream/forbindelsernem01fabrgoog#page/n8/mode/2up
Man kan læse mere om dansk-muslimsk kontakt i forbindelse med slavehandel i bogen “Pirater og kristne slaver. En sømands møde med den islamiske kultur i 1700-tallet”, Mette Guldberg og Martin Rheinheimer. Bogen kan købes gennem Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
Af Safia Aoude
