Hr. og fru Hansen | Islam.dks opgave | Vikinger og muslimer | Hvem er vi? | Hvad mener du?
Hr. og fru Hansen
Hr. og fru Hansens kendskab til islam stammer hovedsageligt fra tv, radio og aviser. Som enhver anden kommerciel virksomhed har tv, radio og aviser den altoverskyggende interesse at tjene penge til ejerkredsen. Konfrontationer og yderliggående synspunkter opsøges med overlæg for at skabe konfliktsituationer og dermed øget salg. Nyheder om islam og muslimer skal sælge en avis, en tv- eller radiostation eller en person.
Islamdks opgaver
Islamdk er dansksproget, og islam.dks opgave er at oplyse den almene borger i Danmark om islam i en kontekst, der ikke er fremmed for den enkelte dansker. Islamdks arbejde skal føre til bredere og mere sammenhængende kendskab til islam for den enkelte dansker samt til fredelig sameksistens mellem muslimer og samfundet som helhed.
I forbindelse med udgivelsen af Den Danske Begrebsordbog fra Det Danske Sprog og Litteraturselskab i 2015, udtalte professor Jørn Lund: “En kultur der ikke kan sætte ord på sin virkelighed, bliver marginaliseret.”. En af Islamdks opgaver er således, at begrebsliggøre islam på dansk.
Vikinger og muslimer
Islam er ikke en bestemt kultur, en bestemt region, en bestemt nation, en bestemt samfundsklasse eller en bestemt etnicitet. Islam er en åben og folkelig religion. Mere end en milliard mennesker fra alle samfundslag i verden bekender sig til islam. I Danmark er islam den anden største religion med ca. 4% af befolkningen.
Islam er ikke ny i dansk kontekst. Vikinger og muslimer sameksisterede og indgik aftaler tilbage fra 700-tallet. Vi kan også sameksistere i dag. Det kræver, at vi som det brede flertal – på begge sider – ikke lader os tage som gidsler af konfrontatoriske medier, ekstreme foreninger og politikere med racistiske budskaber.
Hvem er vi?
Islamdks redaktion består af muslimer udelukkende samlet for at drive www.islam.dk. Islamdk er non-profit og uden kommercielle interesser. Indholdet på Islamdk er skrevet af både personer i redaktionen og eksterne fagpersoner i ind- og udland. Redaktionen på Islamdk består af Fatih Alev, Ali Nicolaisen og Zahid Abdullah.
Vores e-mail er info@islam.dk.
Hvad mener du?
Har du ris eller ros, ideer til, hvordan islam.dk kan blive bedre, eller ønsker at bidrage til arbejdet på Islamdk, så skriv gerne en besked her.