Blodtransfusion | Donere og modtagere | Udgangspunkter for tilladelse og forbud | At bryde et forbud | Andre holdninger | Retningslinjer for organtransplantation | 1. Fordele skal opveje skader | 2. Regenererede dele | 3. Organer fjernet grundet sygdom | 4. Livsnødvendige organer | 5. Svækker livsnødvendige funktioner | 6. Organer fra afdød person | 7. Køb og salg ikke tilladt
Inden vi kommer ind på organdonation og organtransplantation, skal blodtransfusion kort nævnes.
Blodtransfusion
Der er enighed blandt muslimer om at donere blod og modtage blodtransfusion er tilladt i islam. Argumentet baseres på, at man redder et menneskeliv, og at kvinder, på lignende måde, opretholder et andet liv (sit barn) ved at give det mælk og næring fra egen krop.
Donere og modtagere
Men må man som muslim donere dele af sin krop, mens man lever eller efter sin død? Og må man modtage en anden persons nyre eller hjerte? Emnet organdonation er blevet meget aktuelt i de sidste mange år på grund af de medicinske muligheder, vi har i dag.
Herunder er beskrevet, hvad et bredt flertal af muslimske lærde er enige om, men det skal bemærkes, at ikke alle deler samme holdninger.
Udgangspunkter for tilladelse og forbud
Udgangspunktet for mange af de lærde, som har sagt god for organdonation, er det kendte Koranvers:
“Den, der redder ét menneskeliv; er som om han har reddet hele menneskeheden.”
– Koranen 5:32
Der er altså uendelig stor velsignelse og belønning for en person, der redder et andet menneskes liv.
At bryde et forbud
I islam er det tilladt at bryde et forbud, hvis man befinder sig i en nødsituation. Således er det fx. tilladt at spise svinekød eller insekter, hvis man befinder sig i en tilstand af umiddelbar sultedød. Lærde, som bifalder organdonation, bruger dette argument.
Andre holdninger
Modstandere af organdonation modargumenterer ved, at indtagelse af menneskekød, selv i nødsituationer, ikke er tilladt. Derfor er det heller ikke tilladt at anvende dele af menneskekroppen til på anden måde at redde livet [1].
Derimod er de fleste enige om, at det fx er tilladt at foretage kejsersnit på en død kvinde, hvis man har mulighed for at redde barnets liv.
Retningslinjer for organtransplantation
Den kendte islamiske rets-institution Islamic Fiqh Academy har offentliggjort følgende syv retningslinjer [2].
1. Fordele skal opveje skader
Det er tilladt at transplantere eller pode et organ fra en persons krop til en andens, sålænge man sikrer sig, at operationens fordele på alle måder opvejer den skade, der kan opstå derved, og under den betingelse, at transplantationen eller podningen erstatter noget, som er blevet mistet, eller genopretter organets udseende eller funktion, eller korrigerer en fejl eller en vansiring, som har givet anledning til fysisk eller mental skade.
2. Regenererende dele
Det er tilladt at transplantere et organ fra en persons krop til en andens, hvis organet kan regenerere sig selv, som fx hud eller blod, under forudsætning af, at donoren er moden og fuldstændig forstår, hvad han/hun er i færd med, og under forudsætningen af, at alle andre relevante betingelser inden for islamisk ret er opfyldte.
3. Organer fjernet grundet sygdom
Det er tilladt at anvende dele af et organ, som er blevet fjernet fra kroppen på grund af sygdom, til gavn for en anden person, som fx brugen af øjets hornhinde, som er blevet fjernet på grund af sygdom.
4. Livsnødvendige organer
Det er forbudt at transplantere et organ, som stadigvæk er livsnødvendigt, fx at tage en levende persons hjerte for at transplantere det til en andens krop.
5. Svækker livsnødvendige funktioner
Det er forbudt at tage et organ fra en persons krop, hvis denne handling svækker livsnødvendige og vigtige funktioner i donorens krop, selv om donors liv ikke er truet derved, fx ved at tage begge hornhinder fra begge øjne. Dog er der ikke enighed om, hvorvidt man kan tage organer, hvis fratagelse kun delvist skader donors krop.
6. Organer fra afdød person
Det er tilladt at transplantere et organ fra en afdød person til en levende person, hvis modtagerens liv er afhængig deraf, eller hvis vitale dele af kroppen kan miste deres funktionalitet, med den betingelse, at tilladelsen er givet enten af den afdøde før hans/hendes død eller af hans/hendes slægtninge, eller af muslimernes leder, hvis den afdødes identitet er ukendt eller afdøde ikke efterlader sig slægtninge.
7. Køb og salg ikke tilladt
I de situationer, hvor transplantation er tilladt, bør man sikre sig, at der ikke indgår noget salg eller køb af organerne. Det er ikke tilladt, under nogen omstændigheder, at handle med menneskelige organer.
Dog er der ikke enige om, hvorvidt organmodtageren må bruge økonomiske midler for at finde et egnet organ eller for at udtrykke sin taknemmelighed.
Forbud mod al handel af kropsdele omfatter også blod og brystmælk.
Kilder
[1] al-Fatawa al-Hindiya, 5/130
[2] Majma’ al-Fiqh al-Islami, 1988
[3] Qararat wa tawsiyat majma’ al-fiqh al-Islami, s. 59-60
Bearbejdet uddrag fra artikel af Safia Aoude.
