Rigdom er ikke et mål | Andres andele i din rigdom | Et smukt lån til Gud | Ejer du i virkeligheden noget? | Brug ikke på luksus

Rigdom er ikke et mål

Islam er meget bevidst om menneskets svaghed for materielle goder – menneskets kærlighed til rigdom, besiddelser, huse, jord og anskaffelse af materielle ting. Islam forbyder intet af dette, men forlanger en balanceret perspektivering af deres relative vigtighed, sådan at tingene til livets ophold ikke bliver et mål for livet eller for menneskets eksistens. Koranen siger:

“Dragende for folk er kærligheden til ting de begærer, kvinder, sønner, skatte af guld og sølv, høj-avlede heste, kvæg og jord. Det er goder for dette jordiske liv, men hos Gud er den bedre bolig.”

“Og alt hvad Vi har givet dig er goder for dette jordiske liv og forskønnelse af det, men det der er hos Gud er langt bedre og vedvarende. Forstår du da ikke?”

– Koranen 3:14 og 28:60

Andres andele i din rigdom

Muslimer må gerne tjene og besidde rigdom og ejendom og nyde brugen af disse besiddelser. Men det skal balanceres med en sans for proportioner og moderation. Han eller hun skal ikke blive så optaget af disse, at de forstyrrer relationen til Allah eller får ham eller hende til at glemme formålet med sin eksistens og den ultimative destination (som er livet efter døden). Desuden er der i hans eller hendes rigdom andele, der tilkommer Allah, og andele for de mindre velstillede i form af fattigskat (zakat) og frivillig almisse.

Et smukt lån til Gud

Det gælder for enhver, at den rigdom, en person besidder, er en gave og et lån fra Allah og ikke hans ret eller frugter udelukkende af hans egne bestræbelser. Rigdommen skal bruges ikke kun på en selv, men også på familien og til at hjælpe andre, som er trængende eller i nød. Og hvad end en muslim bruger fra egne midler til sociale formål, er – siger Koranen – et “smukt lån til Allah”, som vil blive betalt tilbage i mangefold i livet herefter. Igen og igen fortæller Koranen om at give ud og spendere på andre:

“Du vil ikke opnå retskaffenhed, indtil du giver ud af det du elsker; og sandelig er Gud vidende om hvad du giver fra dine besiddelser.”

“De der giver ud af deres rigdom, dag og nat, i skjul og i offentlighed, deres belønning er fra deres Gud, og intet skal de frygte eller bære sorg over.”

– Koranen 3:92 og 2:274

Ejer du i virkeligheden noget?

Denne islamiske lære indpoder et basalt ønske om generøsitet og rundhåndethed blandt muslimer, af hvilken grund mange frivilligt giver ud til mennesker i nød. Penge skal bruges på såvel andre som på sig selv. Når alt kommer til alt, hvem kan så siges i virkeligheden at eje noget? I dag giver jeg til dig, og i morgen eller ved en anden lejlighed, når behovet opstår, bruger du penge på mig.

Brug ikke på luksus

Islam misbilliger samtidig spild og unødig luksus samt forbrug for at vise sig eller for at gøre indtryk på andre. Simpelhed, nøjsomhed og taknemmelighed over, hvad end Allah har givet en, er vigtige kvaliteter. Hovmod over ens rigdom, at føle sig hævet over andre, som har mindre, grådighed eller nærighed er store synder. Penge har kun værdi i kraft af det, de kan udrette, og ikke i sig selv. De skal derfor ikke ophobes eller forblive uvirksomme i form af opsparing, men skal derimod bruges på legitimt forbrug, på at hjælpe andre eller cirkuleres i samfundet som gavnlige investeringer.

Kilder

Bearbejdet uddrag fra What Everyone Should Know About Islam and Muslims, Suzanne Haneef 1996, s. 182-184.