Ramadan og faste | Filosofi | Sæt nye mål | Mere tid til tro | Ny dagligdag – nyt perspektiv
En muslim går ind i ramadanen med håbet om at komme ud af den som en mere harmonisk person.
Ramadan og faste
Ved nymånens tilsynekomst begynder ramadanen, den helligste måned i den islamiske kalender. De fleste mennesker vil associere ramadan med faste, og den refereres da også ofte til som fastemåneden, hvor troende muslimer verden over – undtagen gravide, ammende, syge og rejsende – vil faste, heraf tusinder i Danmark.
For muslimer er ramadanen dog mere end faste. Det er den måned, hvor ærkeenglen Gabriel for første gang bragte profeten Muhammad (fred være med ham) åbenbaring fra Gud, og den måned, hvor man sætter sine ‘jordiske mål’ til side og hengiver sig Gud.
Filosofi
‘Filosofien’ bag ramadanen kan primært deles op i tre:
Ved at afstå fra mad, drikke og seksuelt samkvem fra daggry til solnedgang lærer vi mennesker bedre at styre vores behov fremfor at lade behovene styre os. Frivilligt at afstå fra sine menneskelige behov forøger ens viljestyrke.
Endvidere lærer det os at føle solidaritet med andre og at sætte pris på hvad vi har i livet. Millioner af mennesker verden over ‘faster’ hele dagen og faster så videre hele aftenen, fordi de ikke har noget at spise. Bare for at begynde forfra igen dagen efter, dag efter dag.
Sidst, men ikke mindst er det meningen, at man under ramadanen skal fokusere mindre på sine fysiske behov og mere på de åndelige for at komme tættere på Gud.
Sæt nye mål
Ramadanen spiller for mange muslimer den rolle, begrebet nytårsforsæt til en vis grad gør i den vestlige kultur: Man går ind i måneden med håbet om at komme ud af den som en mere harmonisk person, og at man resten af året kan opretholde, hvad man har opnået.
Vores profet har udtalt, at:
“Nogle mennesker faster fra morgen til aften, men får ikke andet ud af det end en tom mave og en tør gane”
hvilket betyder, at ramadanen handler om mere end at afstå fra mad – og at mennesker, der ikke søger denne dybere mening, ikke får det udbytte, de burde.
Mere tid til tro
For mig selv og min familie er ramadanen en tid, hvor vi prøver at bruge mere tid på at tilegne os viden om religionen. Rent praktisk betyder det, at aktivitetsniveauet stiger, at man tager sig mere tid til at læse end normalt og tager til flere arrangementer.
Ramadanen er også en meget social måned, hvor man kommer hinanden mere ved, ikke mindst på grund af de mange religiøse aktiviteter. Hver aften bedes en aftenbøn kaldet tarawih i moskeen.
Ny dagligdag – nyt perspektiv
I ramadanen ændres den daglige rutine: Vi vågner og spiser morgenmad inden morgenbønnen, hvilket vil sige før daggry. Der er generelt en stor forståelse for, at vores rutine er ændret, da folk generelt er vidende om, hvad ramadanen er.
Nogle vil være bekymrede for sløvhed og manglende præstation under fasten, og der er sikkert tusinder af læger, der kan påvise kedelige bivirkninger. Og ligeså mange det modsatte. Er fasten til fare for en selv eller andre, man skal passe på, bør man overveje at bryde sin faste og eventuelt faste på et andet tidspunkt.
I en tid med en hektisk livstil, hvor dagligdagen domineres af lange arbejdsdage og deadlines, og weekenden bruges på at nå alt det, man ikke nåede i hverdagene, er ramadanen en nyttig ‘time out’. En tid, hvor man får sat sin dagligdag i perspektiv.
Kilder
Bearbejdet udgave af artikel af Omar Shah, 2002
