Retten til at protestere mod tyranni | Retten til ytringsfrihed | Retten til foreningsfrihed | Retten til samvittigheds- og overbevisningsfrihed | Retten til beskyttelse af religiøse synspunkter
I forbindelse med menneskerettigheder i islam er her samlet en række rettigheder der berører ytringsfrihed.
Retten til at protestere mod tyranni
Blandt de rettigheder, islam har givet mennesker, er retten til at protestere mod regeringstyranni. Koranen siger, idet den henviser til dette emne:
“Allah elsker ikke ond tale i offentlighed, med mindre det føres af én, der er blevet undertrykt.”
Som tidligere anført, tilhører al magt og myndighed i islam Allah. Mennesket er kun overdraget magt som en forvaltning. Det betyder, at enhver, som forvalter denne magt, skal stå i æresfrygt foran sit folk, på hvem og for hvis skyld han eller hun udøvede denne magt.
Dette forvaltningsansvar formulerede Abu Bakr, det andet statsoverhoved for den muslimske stat i år 633 e.v.t, således:
“Samarbejd med mig, når jeg har ret, men ret mig, når jeg begår fejl.
Adlyd mig, så længe jeg følger Allah og Hans profets anbefalinger, men irettesæt mig, når jeg afviger.”
Retten til ytringsfrihed
Islam giver borgerne retten til tanke- og ytringsfrihed på betingelse af, at den bruges til udbredelse af dyd og sandhed og ikke for at sprede ondskab og dårligdom. Islam tillader under ingen omstændigheder udbredelse af ondskab og dårligdom. Islam giver heller ikke nogen ret til at bruge grove og frastødende vendinger i frihedens eller kunstens navn.
Muslimerne plejede at forhøre sig hos Profeten om, hvorvidt han havde fået åbenbaret en guddommelig formaning om et bestemt anliggende. Hvis han sagde, at han ikke havde modtaget nogen formaning, udtrykte de frit deres mening om sagen.
Retten til foreningsfrihed
Islam har også givet folk ret til foreningsfrihed og dannelse af partier eller organisationer. Denne rettighed er også underlagt bestemte generelle regler.
Retten til samvittigheds- og overbevisningsfrihed
Islam har fastlagt påbuddet: Der skal ikke være tvang i tro. Modsat berøver totalitære samfund fuldstændig den enkeltes frihed. Denne uretmæssige ophøjelse af statsmagten udgør en slags slaveri for mennesket. På et tidspunkt betød slaveri et menneskes fuldstændige kontrol over et andet menneske. Nu er den slags slaveri blevet retsligt afskaffet, men i stedet pålægger totalitære samfund en lignende slags kontrol over enkeltpersoner.
Retten til beskyttelse af religiøse synspunkter
Foruden retten til egen overbevisning og samvittighed har islam givet mennesket retten til, at deres religiøse synspunkter vil blive givet den fornødne respekt, og at intet vil blive sagt eller gjort, der kan gøre indgreb i denne ret. Det gælder, så længe sådanne synspunkter ikke forulemper andres ret.
Kilder
Bearbejdet uddrag fra Human Rights in Islam, World Assembly of Muslim Youth, oversat af Karima Fahim.